Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 11 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 11


Døden fortæller


En dag
  Jeg har været meget i tvivl med Sarah. Hun myrdede sine for-
ældre da hun var 10 år og skal nu dø af kræft. Det ligner jo en
nem sag.
  Men skal hun dø alene? Hun har ingen venner eller familie og
hvis der ikke findes på noget må hun klare den sidste tid selv.
Hvis du har en idé er den velkommen. Hvad kan vi gøre? (...)
Hvad? (...) Nåh, du spørger hvorfor hun skal hjælpes? Jo, jeg
ved ikke med dig, men for mig at se, har hun allerede betalt en
del. Hun har levet ensomt og uden kærlighed. Den er grim ikke?
Men det er den for mange. Det kan da godt være hun ikke
fortjener det. Men jeg synes nu alligevel at vi bør prøve et eller
andet. Har du noget (...)  Give hende en veninde, siger du - jo!
Lad os det! Men hvem skal vi vælge? Lige et øjeblik mens jeg
ser hvad vi har - plingg - der var hun. Hun hedder Benedicte og
bor i samme opgang. Skal vi vælge hende? (...)  Siger du ja. Så
må jeg i gang med forberedelserne. På en eller anden måde må
det kunne lade sig gøre (...) Hvad siger du? Bare lade Sarah
spørge Benedicte? Selvfølgelig. Du er god at have med! Så gør
vi det. Jeg går ud fra at du gerne vil se hvordan det går? (...) Et
tydeligt ja. Det overrasker mig ikke, så jeg har tænkt mig at
kalde på dig en gang i mellem. Du er selv velkommen til at
spørge om alt (...) Om jeg mener det! Ja det gør jeg! (...) og så
vil du naturligvis gerne vide hvorfor døden ikke er et frit valg?

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

Lad mig lige se - jo, er det ikke noget med at de dårligst egnede
ikke ville vælge at dø? Nå, men tilbage til sagen. Du må have
lidt tålmodighed hvis der går et par dage. Jeg har andet at lave.

Et par dage senere
Ja, nu skal Sarah ned til Benedicte. Jeg har gjort Sarah stærk og
Benedicte åben. Lad os se hvad der sker.


  Sarah ringer på hos Benedicte. Døren går op.
- Hej Sarah.
- Hej Benedicte. Har du tid et øjeblik?
- Ja, kom indenfor. Lad os sidde i sofaen.Vil du have kaffe?
  Sarah ryster på hovedet.
- Hvad så med en drink? Lad os tage en gin og tonic.
Benedicte stiller glassene og ser venligt på Sarah.
- Ja, du må undskylde at jeg sådan maser mig på, siger Sarah og
ser på sine fingre.
  Benedicte læner sig frem.
- Det er i orden. Er der noget galt?
- Jeg var på hospitalet i går for at få svar på nogle prøver.
  Sarah gnider sig i håndfladen og fortsætter.
- Jeg har metastaser i hele kroppen og flere organer har taget
alvorligt skade. Jeg skal snart dø, Benedicte.
  Uvilkårligt læner Benedicte sig tilbage. Hun bliver bleg i
ansigtet.
- Åh, det er forfærdeligt. Er der noget jeg kan gøre?
  Sarah ser direkte på Benedicte.
- Jeg vil spørge dig om du vil være min veninde i den sidste tid.
Jeg vil prøve at spare dig for det værste, men jeg har brug for
dig. Du behøver ikke at svare med det samme.
  Benedicte er rystet og kan ikke sige noget længe. Hun lukker
øjnene og små trækninger glider over hendes ansigt. På et

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

tidspunkt rykker det i hendes ene øje og kind. Hun åbner øjnene
og ser ind i Sarahs.
- Jeg vil gerne være din veninde Sarah. Hvad kan jeg gøre?
  Sarahs ansigt bliver roligt.
- Kan du tage med mig på hospitalet? Jeg er kun hjemme for at
hente nogle ting. Jeg skal være tilbage i aften.
  Benedicte nikker.
- Skal jeg hjælpe dig med at pakke?
  Sarah ser væk.
- Nej, det jeg har brug for kan være i en lille taske.
  Benedicte lægger armene om det lille tynde menneske der bø-
jer sammen og begynder at græde. Sarah hulker længe, men
bliver langsomt roligere. Benedicte stryger hendes hår og efter
et stort suk sætter Sarah sig tilbage og pudser næse med den
serviet Benedicte rækker hende.
- Tak skal du have, siger Sarah med lav stemme.
- Nå men så finder jeg lige mit overtøj.
  Sarah lægger sin hånd på Benedictes arm og åbner munden,
men siger ikke noget. Benedicte nikker og tager hendes hånd i
sin.
- Kom, siger hun. - Lad os finde en Taxa.


Et par dage senere
  Hallo! Er du der? (...) Godt! Ja, det gik jo let med at få de to
piger sat sammen. Jeg fik desværre gjort Sarah alt for stærk, for
hun har nægtet at tage imod behandling. Hvad siger du? (...) om
den ville have hjulpet? Nej, det ville den ikke. Åh, nu kan jeg se
hvad du mener. OK, så lader vi hende dø naturligt. Siger du
mere? (...) ikke for mange smerter? Det kan jeg ikke love. Hun
har slået sine forældre ihjel (...) Om jeg vil prøve? Hmm. Du
har ret. Jeg vil se hvad jeg kan gøre med smerterne. Har du mere
(...) Passe på Benedicte? Nej, helt ærligt! Hun bliver jo

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

stærkere af det her! Nej nu må du være rimelig. Benedictes liv
bliver  lykkeligere og lysere af denne oplevelse. Desuden er hun
stærkere end hun selv tror, så der må jeg sige nej. Men der er et
andet problem. Hospitalet vil ikke have hende liggende, når hun
ikke vil behandles. Har du noget? (...) Siger du hospice? Johh -
men har Sarah fortjent det?  (...) Det har alle, siger du. Jeg er
ikke enig, men det er jo en særlig sag. OK, vi sender hende på
hospice. Er du så glad?

3 dage senere
  Pist, er du der? Det er nu det sker. Benedicte og Sarah er på
stuen på hospicet. De har allerede talt et stykke tid og er nu ved
at komme frem til det med Sarahs forældre. Hører du efter? (...)
Om det er uetisk spørger du! Men så kan du bare gå (...) Næh,
det tænkte jeg nok. Nå, men tilbage til kvinderne. De taler om
noget slemt.


  Sarah og Benedicte sidder i hver sin dybe lænestol ved et lavt
stuebord. På bordet er der kaffe og rester af kage. Sarah har et
stort tæppe om sig. Hendes ansigt er indskrumpet og hendes
øjne er matte. Huden er gullig og skinner. Hun taler med dæm-
pet stemme.
- Min barndom endte på min 7-års fødselsdag, Benedicte. Jeg
havde fået en ny rød tylskjole og jeg var så stolt. Far beundrede
mig og jeg har aldrig været så lykkelig. Da jeg skulle i seng...
  Hendes stemme forsvinder. Benedicte rækker en hånd ud, men
trækker den så tilbage. De er tavse lidt.
- Da jeg skulle i seng kom min far op på mit værelse. Det
gjorde han aldrig, men den aften ville han hjælpe sin prinsesse
med at klæde sig af.
  Sarahs stemme er flad men tydelig. Hun ser på Benedicte.
- Jeg kommer aldrig til at fortælle hvad der skete den aften og

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

senere. Jeg håber du selv kan gætte det.
  Benedicte nikker.
- Det kan jeg, siger hun og bevarer blikket.
  Sarah får en anelse farve i ansigtet og hendes sjæl åbner sig
med et lille glimt.
- Men jeg kan fortælle hvad jeg gjorde, da jeg ikke kunne mere.
Må jeg det?
- Jeg tror jeg kan tåle at høre det, siger Benedicte og klemmer
albuerne ind mod kroppen i et ryk. Hun retter sig og læner sig
lidt frem.
- Hvad gjorde du?
- Jeg slog dem ihjel.
  Sarahs stemme er stærkere.
  Benedicte er tavs. Hun ser væk.
- Jeg forgiftede mine forældre på min 10-års fødselsdag.
  Sarahs øjne glider hen over bordet .
- Nu skal jeg, siger Benedicte og henter et glas vand. Sarahs
spinkle hånd kommer frem fra tæppet og griber om glasset. Det
svajer før det når hendes læber. Hun drikker og Benedicte tager
glasset og stiller det på bordet. Hun sætter sig igen.
- Det et sikkert svært for dig at forstå, men på det tidspunkt var
det mig eller dem. Min søde mor ville intet høre og blev kold i
dagevis, hvis jeg antydede noget. Og min far tvang mig til at
ligne et lykkeligt barn. De svigtede begge to og jeg tilgiver dem
ikke!
  Sarah taler højt og øjnene gløder.
- Jeg havde tænkt på det længe, men jeg kunne ikke finde på
noget uden selv at blive blandet ind i det. Ser du jeg vidste hvad
jeg ville når de var døde. Jeg ville bo hos min moster. Der ville
jeg blive lykkelig. Åh, hvor jeg drømte.
  Sarahs øjne er fugtige.
- Men en dag så jeg en udsendelse i fjernsynet om madfor-
giftning. De viste hvor let det var at gøre mad livsfarligt. Så jeg

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

tog noget hakket kød og blandede med..
  Hun standsede.
.. med noget jeg fandt på hundestien og lagde det et varmt sted.
Et par dage efter var det min fødselsdag og jeg havde ønsket
græsk farsbrød med masser af krydderier. Mor havde rørt farsen
og sat den i køleskabet. Det var så let at røre en skefuld af det
rådne kød i farsen.
  Hun stirrer ud i luften.
- Da vi skulle spise fik jeg et anfald af kvalme. Det fik jeg tit,
men fordi det var min fødselsdag, fik jeg lov til at slippe for at
spise farsbrødet. Jeg bad om en portion cornflakes. Og igen
sagde de ja.
  Sarah ryster sit hoved.
- Jeg forstår det ikke. Jeg kunne tydeligt lugte det rådne kød,
men hverken far eller mor sagde noget. De drak hurtigt den
første flaske vin og slugte som sædvanligt maden.
  Sarah ser på Benedicte.
- Jeg har aldrig i mit liv været så rolig og kold. På det tidspunkt
lovede jeg mig selv at jeg aldrig vil glemme, hvad de har gjort
mod mig.
  Hun synker lidt sammen.
- Og jeg har aldrig glemt det. Det har fyldt hvert minut af mit
liv. Der blev aldrig plads til andet. Og nu er det for sent.
  Sarah græder og Benedicte rejser sig. Sarah holder en hånd op.
- Undskyld, Benedicte. Jeg vil ikke græde. Jeg gjorde hvad jeg
vidste var nødvendigt og jeg har betalt for det.
  De to kvinder sidder tavse et stykke tid. Der kommer en svag
summen gennem væggen og forsvinder igen.
- Kom du så til at bo hos din moster?
  Sarah ser op med et ryk og glider derefter igen sammen.
- Nej, hun ville ikke have mig.
- Undskyld, det var ikke meningen at være nysgerrig, siger
Benedicte.

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det er du ikke, men ser du min moster var jo ikke den jeg tro-
ede. Jeg har altid tænkt på om hun havde en mistanke, men jeg
fik kun lov til at bo hos hende til man havde fundet en pleje-
familie.
  Sarah ser ned på bordet. Igen strækker den tynde hånd sig og
tager om vandglasset.
- Min plejefamilie var gode mennesker, men jeg lod dem aldrig
komme tæt på. Mit sind var frosset og de kunne intet stille op.
De affandt sig med at sørge for det ydre. Det var de meget dyg-
tige til.
  Sarah er tavs. Benedicte er tavs.
- Hvor længe boede du hos dem, spørger Benedicte.
- I fem år til jeg kom på kostskole. Fra jeg var femten har jeg
faktisk klaret mig selv. Jeg fik en god kontoruddannelse og har
arbejdet siden.
  Det banker forsigtigt på døren.
- Kom ind, siger Sarah højt.
  En kvinde i hvid kittel kommer ind med et plastikbæger i den
ene hånd. Da hun ser Benedicte stopper hun op.
- Undskyld, jeg vidste ikke at Benedicte var her.
- Det gør ikke noget, siger Sarah og Benedicte nikker.
- Jeg ville bare spørge om du har brug for en pille?
- Det vil jeg gerne.
  Sarah ser på Benedicte.
- Ses vi senere?
  Benedicte tager hendes hånd.
- Jeg kommer tilbage om et par timer, når du har hvilet dig.


2 dage senere
Hej derude. Så kalder jeg igen (...)  Hvad? Har du siddet parat
siden sidst? Det havde du da ikke behøvet, men det viser jo
interesse. Det var noget af en historie vi hørte, men egentligt

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

rykker den ikke ved sagens kerne. Sarah dræbte sine forældre og
skal dø (...) Jeg hører din stemme, men ikke hvad du siger. Tal
tydeligt! (...) Du har et forslag. Fint lad mig høre! (...) Ja vel.
Du foreslår at vi gør Sarahs sidste tid lykkelig. Hov du ved at
jeg ikke har lovet noget om smerterne. Det er du klar over, ikke?
(...) Nå, du taler om tiden indtil da. Det er jo noget andet bortset
fra at hun ikke har meget tid. (...) Så må hun have mere, siger
du. Den må jeg lige overveje. OK, så siger vi tre uger indtil
smerterne kommer i betragtning. Men hvordan gøre hende lyk-
kelig? Den er sværere (...) Det var en sjov idé. At lade hende få
en kæreste på hospicet og mærke forelskelse.... og sex, siger du.
Hmm. Lad os se. Der er vist én vi kan bruge.

3 dage senere
Dingg. Jeg har desværre haft enormt travlt i Afrika, men nu er
den der (...) Det var på tide, siger du? Hov, min ven, jeg ved
hvor du bor (...) nåh, du mente ikke noget med det? OK, så ser
vi hvordan det går med Sarah og Mike. (...) Hvem han er? Han
er på Sarahs alder. I hans hjerne sidder en tumor som vil briste
indenfor den næste måned (...) siger du, at det var godt for
Sarah at jeg havde travlt i Afrika? Det er da rigtigt, men lad os
se hvad der sker. Det er efter midnat og Benedicte er gået hjem.
Mike banker på hos Sarah.

- Hvem er det?
  Døren går op.
- Det er Mike, har du tid et øjeblik?
- Kom ind Mike. Jeg kan ikke alligevel ikke sove.
  Mike sætter sig i den anden stol og ser på Sarahs skikkelse i
det hvide tæppe.
- Jeg har tænkt meget på dig Sarah siden jeg så dig den første
dag. Jeg ville gerne gøre dette rigtigt men vores tid er kort og
det kræver nye måder at gøre tingene på.

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

  Mike knæler på gulvet foran Sarahs stol. Han tager hendes
hånd og ser på hende.
- Vil du være min kæreste for evigt?
  Sarahs øjne er åbne. Hun åbner munden og hoster lidt. Hun
taler langsomt med klar stemme
- Jeg vil være din kæreste for altid.
  Mike smiler så stort at Sarah smittes og smiler tilbage. Hun
sænker øjnene og ser ned til siden, men så ser hun op igen.
  Mike læner sig frem og kysser hende og hun bliver lidt for-
skrækket, men så retter hun sig og tilbyder sin mund. De om-
favner hinanden og græder og ler og græder og trykker sig ind
mod hinanden. På et tidspunkt rejser Mike sig op og tager Sarah
i armene. Han sætter sig i stolen med hende på skødet. Sarah
spænder lidt. Det har hun ikke prøvet i mange år. Men så lægger
hun sig ind til Mikes bryst og hals. De sidder tavse et stykke tid.
- Tak fordi du bankede på, hvisker Sarah.
- Tak for dit ja.
  De sidder stille igen.
- Ved du hvorfor du blev syg, spørger Sarah.
- Ja, det gør jeg. Vil du høre om det?
- Det vil jeg gerne, siger hun og ser op i Mikes øjne. Han blin-
ker og åbner munden, men ryster så på hovedet.
- Du må undskylde, men vores tid er kort. Jeg ville ønske at vi
bare kunne drømme sammen. At vi kunne lege et elskende par,
der gør rare ting sammen. At hver time vi er sammen er lys og
fyldt med glæde.
  Mikes stemme er klar. Han løfter Sarah op og ser på hende.
Hun nikker og smiler og trutter med munden, så Mike er nødt til
at kysse hende. De griner og kysser og så rejser Mike sig med
Sarah i armene og går hen til sengen.
- Jamen Mike, siger Sarah.
- Det er en gave til os begge, siger Mike og stopper op. - Skal
vi tage imod den?

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top

  Han ser fra Sarahs øjne til hendes mund og tilbage igen. Han
venter.
- Du er min elskede, siger hun. - Jeg tør alt med dig.


Fire dage senere
  (...) Ja, ja, jeg ved der er gået noget tid, men der var lige en
oversvømmelse i Bangladesh, der krævede mit nærvær. Og jeg
ved også hvor spændt du har været på at høre hvordan det går
med Sarah og Mike. (...) Hvad Benedicte siger til det? Aner det
ikke men hun kommer på besøg hos Sarah om et øjeblik, så kan
vi måske få mere at vide. Vil du se med? (...) nå ja, jeg prøver
bare at være høflig. (...)  Selv tak.


  Benedicte banker på og venter.
  Hun hører Sarah der tydeligt siger kom ind.
  Sarah sidder ret op i sin stol i en enkel lys kjole med lange
ærmer. Hendes hår er sat og hun har make-up der understreger
hendes spinkle fine linier. Hun ser godt ud.
- Du ser godt ud, siger Benedicte og omfavner forsigtigt Sarah.
- Jeg har en date med Mike om en time, men jeg kunne ikke
vente med at gøre mig klar, så jeg sendte ham ind til sig selv. Vi
skal i byen. Måske danse.
  Benedicte er tavs.
- Jeg har talt med lægerne og jeg har fået medicin med. Det
samme har Mike.
  Sarah griner.
- Jeg har intet at miste. Alt er en gave.
  Hun rejser sig og danser et par trin, men svajer så og støtter sig
til Benedicte.
- Spar kræfterne til i aften, siger Benedicte.
- Det er nok klogt, siger Sarah. - Men jeg er så glad. Jeg er

Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top

forelsket. Jeg elsker Mike!
  Hun slår ud med armene og begynder at hoste. Hårdt.
- Ihhhh, så pas dog på, siger Benedicte og ser på Sarah.
  Sarah hoster færdig og ser på Benedicte.
- Du er en fantastisk ven, Benedicte. Men nu skal du slippe be-
kymringerne. Jeg har ansvaret alene. Det betyder at jeg vælger
selv. Vil du støtte mig i det?
  Sarah rækker hånden ud.
- Det vil jeg Sarah.
  De favner igen hinanden.
- Fortæl lidt om Mike.
  Straks bliver Sarahs ansigt lyst af et stort smil.
- Åh. han er så dejlig. Han kysser så godt og vi....
  Sarah fniser.
- Har du været i seng med ham, spørger Benedicte, men løfter
hånden afværgende.
  Sarah nikker.
- Du ved med min historie kan jeg ikke selv have glæde af sex.
Ikke efter det min far gjorde ved mig. Men alligevel sagde jeg ja
til Mike. Jeg vil så gerne give ham noget og han blev så glad. Så
jeg var ikke bange og det gjorde ikke ondt. Jeg elsker Mike.
Kan du forstå det?
- Det tror jeg. Og jeg må sige at jeg er misundelig på dig. Jeg
ville gerne elske sådan.
- Det kommer du til. Benedicte. Han kommer snart til dig. Jeg
tror du er parat.
  Benedicte ser lidt væk.
- Det ville glæde mig hvis det blev anderledes. Indtil nu har jeg
kun mødt nogle slemme hængerøve.
  De griner lidt sammen.
- Han vil være anderledes for du er selv blevet en anden, Bene-
dicte. Du vil blive tiltrukket af andre mænd. Mænd uden hænge-
partier.

Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top

  De griner igen.
- Du er sød, siger Benedicte.
- Det er du også.


Om aftenen
Hvad siger du? Bliver du for at se hvad der sker på daten? Det
vidste jeg godt!  (... ... ...)  Det var en længere tale. Du vil
sikre dig at det går godt for Mike og Sarah. Det forstå jeg godt.
Jeg vil gøre hvad jeg kan. (...) Hvornår det fortsætter? Det gør
det nu.


  Sarah har fået godt med tøj på og Mike leder hende ud til en
Taxa. Mike har smoking på. Den er en lille smule for stor til
hans blege ansigt, men han smiler og Sarah smiler tilbage. De
snakker i Taxaen. Deres stemmer er lystige og spændte og fyldt
med glæde over samværet. Deres øjne stråler og deres hænder
mødes. De kysser.  Mike ser ind i Sarahs øjne. Hun ser på ham.
  De nikker.
  Taxaen stopper ved cafeen og Mike hjælper diskret Sarah ind
til et bord, hvor der står et tændt lys, to glas og en karaffel rød-
vin. Hun lader ham tage sin frakke og smiler ved hans bemærk-
ninger om hendes udseende. Den røde kjole og håret. Hendes
ansigt. Hendes øjne. Hendes glæde.
  Mike skænker i glassene og de skåler. Uret siger 19 og
plakaten siger musik klokken 20. De taler om alt og intet. De
deler søde minder. Bedste legekammerat og første kys. De
reagerer næsten ikke da tjeneren sætter to lette anretninger på
bordet. Tjeneren forsvinder og de afslutter mindeturen. De prø-
ver at spise lidt og får da også noget ned. De griner begge af
smagen. Våd køkkenrulle. De skåler igen og Mike skænker i
glassene.

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

- Måske er det ikke godt at drikke for meget, siger Sarah.
- Tænker du på medicinen?
- Mmhh.
- Du har nok ret, siger Mike - men i aften er jeg ligeglad.
  Han slår ud med armene og siger Day O.
  Sarah smiler.
- Jeg er også ligeglad. Hun drikker af vinen.
  De snakker om store drømme, hvor alt er muligt og de trykker
hinandens hænder. Øjne kan - nej - vil ikke slippe. Mike siger
de smukkeste ting og Sarah roser ham diskret så hans ansigt
bliver lidt mørkere. Hans smoking passer og hans nakke slår.
  Mike og Sarah er i live.
  Sarah bukker sig hurtigt forover og kommer med et lille skrig.
Mike rejser sig og går om til hende.
- Hvad er der galt?
- Det stikker i maven, gisper Sarah.
- Skal vi tage tilbage, spørger Mike. Han sidder ved siden af
hendes stol.
- Det må vi nok hellere. Sarah taler med besvær.
- Jeg skaffer en Taxa.
  Mike går hen for at finde tjeneren. Sarah krummer sig igen
sammen og stønner. Hun prøver at skubbe stolen tilbage, men
må give op flere gange før det lykkes. Hun rejser sig og vakler.
Hun falder om på gulvet  og ligger ubevægeligt. Mike kommer
løbende og bøjer sig ned over hende.
- Sarah. Sarah! Vågn op!
  Sarah drejer hovedet lidt. Så hoster hun tørt og hårdt. Det varer
længe. Hun ser op på Mike.
- Det må du undskylde, min elskede.
- Jeg elsker dig. Kan du rejse dig op? Taxaen er her snart.
  Sarah kommer på benene og Mike får hende ud i bilen og
afsted. I bilen får Sarah et nyt maveanfald og må krumme sig
sammen. En lyd som bobler i vand.

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

- Åh nej, siger Sarah. Hun ser på Mike.
- Jeg ville så gerne have en god aften. Jeg er ked af at jeg øde-
lagde den for dig.
- Det har du ikke gjort. Du har givet mig mere end jeg kunne
drømme om. Jeg er fuldstændigt tilfreds. Nu gælder det om at få
dig tilbage i seng.
  En ubehagelig lugt bliver mærkbar i Taxaen og Mike åbner et
vindue.
- Vi er der snart.
  De ankommer til hospice. Mike giver chaufføren et par hun-
drede ekstra og får Sarah hen til døren. Hun bliver omgående
overtaget af et par hjælpere og Mike går hurtigt ind til sig selv.
Han bøjer sig over toilettet og begynder at kaste op. Den ene
overvældende bølge efter den anden. Han synker ned på knæ og
overgiver sig til noget større. Han når lige at få trukket i
klokkesnoren inden han falder sidelæns om på gulvet og ligger
stille.

Dagen efter
Jeg ved hvad du vil sige, men jeg gjorde hv (... ...!) så, så min
ven, ikke så vred vel. Husk hvem du taler til (... ...) Ja da. Det
er ikke retfærdigt. Men skal det være det? (...) Hvorfor det gik
galt? Det er da indlysende. De skulle ikke have drukket vin til
den medicin! (...) Tak. Tak. Man forsøger sig. (...) Nu spørger
du om, hvad der videre skal ske. Jeg har tænkt over det med
smerterne og har besluttet mig. Ingen undtagelse for Sarah (...)
Nej (...) Nej er mit sidste ord i den sag  (...) (...)

  Benedicte banker på hos Sarah. Hun kan ikke høre noget, så
hun åbner forsigtigt døren. Sarah fylder næsten intet i den hvide
seng. Hun ser med matte øjne på Benedicte, der stirrer tilbage
inden hun giver Sarah en kys på den hvide kind.
- Hej, Benedicte, hvisker Sarah. - Mike er død. Det blev ikke så

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

lykkelig en aften.
- Åh Sarah. Det er synd for dig.
- Det tror jeg ikke. Sarah blinker med sine øjne. - Jeg kan se
hvad jeg selv har gjort og du skal ikke have medlidenhed med
mig. Jeg har selv skabt mit liv og min død.
  Hun hoster hårdt og Sarah holder vandglasset.
- Der er noget jeg vil bede dig om, Benedicte. Sarah har mere
kraft i stemmen.
- Jeg vil gøre alt hvad jeg kan. Lad mig høre hvad det er.
- Du kan begynde med at finde et lille grønt skrin i min taske i
skabet derhenne.
  Benedicte rejser sig og finder skrinet. Hun rækker det til Sarah.
  Sarah ser roligt og direkte på Benedicte. Hun begynder at tale
med stramme læber.
- I går aftes og i nat har jeg følt smerter der er så slemme at jeg
ikke kan være menneske med dem. Jeg har derfor valgt at tage
mit eget liv. Du må ikke tale mig fra det, Benedicte. Det er min
egen vilje og sidste ønske. Jeg håber du vil respektere det. Det
eneste jeg beder dig om er at sidde hos mig i stolen der en times
tid. Vil du det?
  Benedicte åbner munden, men siger ikke noget. Hendes øjne er
våde og hun rejser sig og omfavner Sarah længe. Hun trækker
hovedet lidt tilbage og kysser Sarah blidt på munden.
- Jeg er her hos dig. Nu sætter jeg mig i stolen. Farvel Sarah.
- Farvel Benedicte.
  Der bliver stille i rummet. Kun nogle plastiklyde kan høres.
Sarahs dyne rører sig nogle gange, men så er den stille. Bene-
dicte lister en hånd ind under dynen og klemmer Sarahs hånd.
  Den klemmer ikke tilbage.

Lige efter
Det var da utroligt! Hvordan kunne det lade sig gøre? Hun snød
mig for de fleste smerter. Det er uhørt! (...) Griner du, mens

Side 16: Forrige side Gå til Top

døden arbejder (...) Nej, tværtimod. Der kan gå længe inden jeg
kommer efter dig. Slap du bare af. Du ved jo, du kan stole på
mig.

10 dage senere
  Benedicte er ude på kirkegården for at se til Sarahs grav. Hun
står længe og ser på de gyldne bogstaver på stenen. Hun fjerner
de slaskede buketter fra begravelsen og river gruset med en lille
rive hun låner fra gravstedet ved siden af. Da der er gået lidt tid
går hun hjem igen. Hun sidder nu med en pakke fra Sarah. I otte
dage har den ligget urørt på det lille bord ved lampen. Hun
åbner pakken og tager et brev ud. Hun ser ned i pakken og gis-
per.
- Jamen Sarah ..
  Hun tager et tykt bundt tusindkronesedler ud og ser på dem.
Hun ryster på hovedet og begynder at græde. Hun kaster pakken
og pengene fra sig og styrter ud i badeværelset, hvor hun kaster
op. Hun stønner. Hun vasker sig og børster tænder. Hun sidder
lidt på toilettet. Hun sukker. Så rejser hun sig langsomt og går
tilbage til sofaen. Hun tager brevet og sætter sig.

  Kan du huske at jeg spurgte om hvad du ville gøre hvis du
havde penge nok?
  Du svarede at du nok ville tage den uddannelse du altid havde
drømt om. Jeg har arbejdet hele mit liv men næsten ikke brugt
penge på mig selv. I  pakken er der en halv million kroner.
  De penge er dine, Benedicte. Du ved hvorfor.
Sarah






 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen