Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 7 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 7


Bluesongo


  Vejret var hysterisk og vejbanen våd. Bilen rullede som en
spand i en storm. Den forlod vejen og lagde sig til rette inde i
nogle buske.
  Minutterne gik. Benedicte kunne langsomt åbne øjnene. Der
gik lidt tid inden hun forstod at hun var iført rustning. I den ene
hånd holdt hun en mosegris. Den anden knugede hårdt om et
stetoskop.
  Hun så ud af vinduet. Det lilla bjerg var i virkeligheden et
højhus og rotten på himlen kun en sky. Jeg er ikke bindegal,
tænkte hun og mærkede hvordan hesten under hende blev ner-
vøs. Hun trak i tømmerne og hørte et højt brag. Et panorama-
vindue i en villa var blevet suget ud af en reflekterende orm på
20 meter. Benedicte sad ubevægelig på en træstub. Med glas-
splinter hvirvlende om det løftede hoved sejlede kæmpeormen
nærmere Den rakte hende en vaffelis og hun begyndte auto-
matisk at spise.
- Er du en rigtig kvinde, spurgte ormen og rullede en cigar.
  Benedicte følte kulde i kroppen.
- Er der andre?
- Der er mange andre, sagde ormen og tændte.
- Hvor mange?
- Vil du tro på tallet 1700?
- Hvis det er rigtigt.
  Ormen begyndte at blande et spil kort. Den nøs. Cigarrøg.

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

- Kan du elske?
- Jeg elsker det, sagde Benedicte.
- Har du værdi?
- Nej.
- Er du værdiløs?
- Jeg er ubetalelig
  Ormen havde fået nok af den listige slibesten og sneg sig uset
hen til den næste villa for at suge.
  Bussen holdt stille og Benedicte gik op. Hun rakte tunge til
chaufføren der hilste igen. Hun følte sig fræk og rød i hovedet.
Hun fandt en plads ved siden af en ældre dame med et søm i
panden. Damens slør var viklet ind i sømmet og hun sad og for-
søgte at få det fri.
- Nu skal jeg hjælpe, sagde Benedicte og drejede sig for at
kunne komme til.
- Fjern dine beskidte hænder eller jeg myrder dig, skreg den
gamle og Benedicte stivnede. Den gamle tumlede videre med
sløret, men fik det til sidst på plads.
- Har du talt med ormen, råbte hun og Benedicte så sig for-
skrækket om. Ingen andre i orkestret havde bemærket noget.
Blæserne drømte om kolde øl og violinerne holdt øje med hin-
anden.
- Har du talt med ormen for fanden, skreg den stegte søhest
igen. Benedicte slap det første det bedste ud af munden.
- Er ormen din kæreste?
  Strygerne begyndte at stemme.
- Vi ses ind i mellem, gnækkede det besømmede kvindemenne-
ske. - Vi har fælles interesser,
- Er det mon raseri og dårlige venner?
- Hvad med dig selv. Du har kun sex i hovedet.
  Hvor fanden kan hun vide det fra, tænkte Benedicte.
- Jeg kan også godt lide musik.
- Er det ikke kun fordi du kan lide at danse?

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

- Jo..
- Og du kan lide at danse fordi det kan føre dig i ..
- ..seng, kom Benedicte til at sige og rejste sig for at finde et
toilet. Hun faldt over trækbasunens ene fod og landede i noget
lignende en drømmeseng på savannen. En zebra stod med siden
til og hun kunne mærke dens ånde. Pyhhh. En løve slog med
halen og talte på klør.
  Zebra eller abe?
  Benedicte tog ladegreb på sin riffel og skød ind i den ene
drømmesengsstolpe. Zebraen snøftede og løven trak sig tilbage.
Sengen løftede sig fra jorden og faldt flere gange hårdt ned på
jorden. Tolvte gang var den smadret og Benedicte måtte finde
sig et andet sted at ligge.
  Hun noterede sig at hun befandt sig i en jet 10 kilometer over
Atlanten. Stewardessen bøjede sig ind over hende og trykkede
en koldpresset kiwi (fuglen) ned i en kop kaffe.
- Vi har ikke mere likør.
- Har du vinger?
- Jeg skal hente nogen til Dem. Ellers andet jeg kan bringe?
- En brandslukker, en redningsvest og en mobiltelefon.
  Benedicte brød sig ikke om at flyve.. øh, sejle i en speedbåd.
Vinden piskede i ansigtet og skumsprøjt klattede hendes tøj.
Ved roret stod en underskøn solbrunet mandlig model i små
badebukser. En noget mere fornuftig drejning, nåede Benedicte
at tænke inden den skønne mand hev en kaffemølle frem fra
lommen. Benedicte var fascineret af hans bevægelser og kunne
ikke tie stille.
- Træner du?
  Manden så på hende med røntgenblikket.
- Hvert sekund af mit liv.
- Hvad træner du til, spurgte Benedicte.
- Til at blive et bedre menneske, sagde manden med det stærke
blik.

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

- Nå, det var da noget, kom Benedicte til at sige. - Hvordan
bliver man det?
- Ved at forstå og derfor tilgive.
- Det lyder da nemt. Hvad gør man?
  Manden var nu færdig med cacaoen og begyndte langsomt at
spidse en blomsterpind.
- Jeg kan se og forstå din smerte og derfor tilgive din arrogante
holdning. Når bunden gør ondt bliver man på overfladen.
- Tak skal du have, sagde Benedicte og skred en tur i parken,
hvor duerne nedstirrede hinanden. Der var slået nogle huller i
forsvaret som Benedicte forsøgte at dække med chokolade og is
fra den lille kiosk ved bådehuset. Efter fire nougatdjævle var
hun færdig og måtte sætte sig på en bænk i noget der mindede
om et museum. Et nyklasisistisk rum med en søjlegang hele
vejen rundt. Fra store ovenvinduer væltede lyset ned og trængte
ud mellem søjlerne. De lyse marmorfarver bragte fred til Bene-
dictes sind.
  Måske testamentere sin gravsten til naboen?
  En lille pige nærmede sig i en sky af gulgrønne frøer. Pigen
var ikke helt bevidst om frøerne. Kun hvis en kom for tæt på
ansigtet slog hun med hånden. Skyen og pigen stod stille. Bene-
dicte lyttede som aldrig før. Utrolige toner fra tusind frøstruber.
Pop, rock og klassisk i fantastiske nye kombinationer. Bene-
dictes dansefødder begyndte at vrikke. Men så fik hun øje på
pigens ansigt. Ansigtet var uhyggeligt udtryksfuldt. Store men-
neskelige tragedier trak hen over den unge hud. Mundvige og
øjne i harmonisk samspil med øjenbryn og hovedstilling.
  Tab og svigt. Tomhedens længde. Meningsløshed.
- Hvordan går det, Benedicte?
  Stemmen var en overjordisk sopran og flød ubesværet med den
øvrige musik i skyen.
  Benedicte måtte arbejde 15 minutter i et stenbrud for at kunne
svare.

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det går fint, sagde hun og mærkede regnelærerinden fra tredje
nive hende i øret "for sjov".
- Du lyver. Du lyver, sang skyen.
- Er der ikke et andet sted du hellere ville være, lød sopranen og
prøvede at smile, men det endte med en stor naturkatastrofe.
Mange døde.
  Inden Benedicte kunne nå at forkaste sin første idé, stod hun
og ventede på at præsentere sig selv for publikum i en wet-T-
shirt-konkurrence på en strand på Hawai. Hun hørte publikum
juble og nu var det hendes tur. En mand kastede en spand med
vand på hende og hun gispede af chokket. T-shirten klæbede
omgående til hendes krop og hun så ned på sine bryster, der var
fuldt synlige. Hun mærkede et let skub på skulderen og hørte en
lollik sige:
- Give them hell.
  Benedicte følte blodet pumpe rundt i kroppen og blev noget
irriteret da hun nu sad i sin lange kjole på en trappesten. Den
lille gade var tom. Bag sig hørte hun døren gå op men kunne
ikke nå at flytte sig før en grøn hund på skøjter var ude på
gaden. Den gøs og så på hende med sine gule øjne.
- Hvad venter du på, gøede den og udførte en perfekt og yderst
elegant piruette.
  Benedicte blev tom. Spørgsmålet lammede hende og fyldte
hende med frygt. En ged ramte asfalten 50 meter oppe ad gaden
med en svampet lyd. Formodentligt kastet ud af et fly. Geden
rejste sig og rystede med hornene. Den fik øje på en dåse og
begyndte at losse til den. Hårdusken svajede og de enkelte
hårstrå fandt sig til rette i en frisure fra 1. verdenskrig. Den
eneste tanke der stod frem i Benedicte var et ønske om at være
en lille viol på en bjergside ingen kunne nå.
- Jeg venter på at dø,  stammede hun og fik det noget bedre.
  Hunden snurrede rundt i elegante figurer, men faldt ved de ord.
Den så utålmodigt op på hende fra sin udstrakte position.

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

- Jo mere du ønsker jo mere vil du drømme.
- Jeg har ingen ønsker, forsøgte Benedicte sig.
- Vås. Du klynker. Du skulle have nogle pisk, sagde hunden og
skrev under på en tour-kontrakt.
- Jeg ønsker mig kærlighed.
- Kan du se den når den er der?
- Måske. Ved du hvad  kærlighed er?
- Ja.
  Benedicte ventede, men hunden var i færd med at stemme en
koklokke. Da lyden var OK trak den på skulderne og susede op
ad gaden forbi den tingumlende ged.
  Rundt om hjørnet.
  Benedicte så efter den, men så gled en limousine ind til kant-
stenen og bremsede overbevisende. En mand i smoking sprang
ud og rakte efter hendes hånd.
- Mit navn er Jasper.
  Han ledte hende hen til bilen og med hans diskrete berøringer
kom hun ind at sidde på en nem og behagelig måde. Jasper satte
sig ved hendes side og trykkede på en knap på væggen. Bilen
satte i gang. To glas champagne hang i luften og de skålede.
- Hvem er du, spurgte Benedicte.
- Jeg er din drøm. Behagelig håber jeg?
  Jasper smilede med sit gode udseende. Benedicte blev varm i
fingrene. De brændte mod den tynde stilk på glasset. Cham-
pagne og Jasper? Er det min drøm?
  Hurrll.
  Benedicte begyndte at føle tvivl og hurtigt blev Jasper ældre.
Han mistede meget af håret og fik mave.
- Jeg elsker dig, savlede han.
  Bilen var nu en Lada og champagnen fra Netto. Jaspers hæn-
der greb efter hende og hun skreg. Skriget løftede hende op fra
sædet. I timer svævede hun over København i cirka 200 meters
højde. Hun fløj langs de kendte gader og nød parkerne.

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

  Periodisk tænkte hun på at finde et ønske, hun kunne bruge
som mål for sit liv, men hver gang blev tankerne som myrer der
lige er blevet forstyrret af en pind. Måske skal jeg slet ikke
tænke? Måske skal jeg bare føle efter? Hun følte omhyggeligt
efter og fandt intet andet end sult. Hun dykkede ved et
shawarmahjørne. De svedne rester af en ko snurrede på spiddet
og Benedicte prøvede at se væk.
- Træk mig lige i fingeren, sagde den brune mand.
  Benedicte gjorde det.
- Du skal have en foldet plæne med ligrester og kompost.
- Det lyder lækkert, sagde Benedicte.
  Hun fandt en stol og et campingbord og satte sig i en klat
chilliolie. Heldigvis nåede hun inden at skifte til et par smuds-
bukser, der omgående sugede klatten op. Så skiftede hun igen.
Denne gang til samisk festtøj. Maden ankom. Den brune mand
tog et kort frem af lommen og begyndte at læse med høj og klar
stemme.
- Når et springvand trækker UFO'er til sig, er det et gode for
alle mennesker. Nogle ure går præcist. Du går om lidt. Bavianer
har flere koner. Fra nu af bør fodnoter stå i toppen. Smager den
dig?
  Benedicte havde tårer i øjnene og stærke lammelser i halsen af
chillien. Skidragten strammede og gnavede. Nu vil jeg til Bali,
tænkte hun og sad så i et bastskørt på en strandcafe. Ude på
stranden kastede to blæksprutter 7 madpakker mod hinanden.
Foran hende rejste en tropisk drink sig op og hun greb glasset
med begge hænder. Et féansigt trådte frem i farver på glassets
yderside. Hun åbnede munden, men Benedicte var hurtigere.
- Hvis du ikke er sød, så drikker jeg.
  Feen bevægede sin rosenmund og svarede med en æterisk
hvisken.
- Drik bare. Jeg bor ikke i glasset. Jeg bor alle steder og ingen
steder. Jeg er kun til, når nogen har brug for at digte.

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

- Jeg kan ikke få hat til at rime på kat, men en god dagdrøm er
dejlig. Kan du give mig en?
  Benedicte drak en stor slurk, mens feen tænkte.
- Hvad med hage og kage, hviskede feen og grinede barnligt.
- Har du noget til mig ellers...
- Du skal prøve at forestille dig den fred et menneske får når alt
lykkes. Se dig selv med familie og karriere. De sunde søde børn.
Den kærlige mand, der læser dine ønsker. Din mor der bliver en
hjælpsom og venlig dame med respekt for dit liv.
- Den har jeg prøvet, sagde Benedicte.
- Det ved jeg godt. Min fantasi er ikke bedre end din.
- Hvad skal jeg så med dig?
- Hvad skal jeg med dig?
- Farvel, hvæsede de i kor.
  Benedicte sad i baren på et af de store hoteller og hørte pianis-
ten spille alle de gode gamle.
- Hvor meget?
  En ældre herre med gråt hår og dyrt jakkesæt så ned ad hende.
  Benedicte kiggede med. Lårkort luderudstyr. Tjah, tænkte hun,
hvorfor ikke.
- Fem, sagde hun og smilede.
- OK, skal vi gå op.
  Den hev i moralen og Benedicte gik i kirke. Fire drengekor
øvede oppe ved alteret ellers var der tomt i det store rum.
Benedicte troede nok ikke på Gud, men elskede kirkernes ro.
Nu mangler der bare at Jesus begynder at sige noget. Men
træansigtet var tavs. Hun så op på orgelet. Piberne bevægede sig
som stempler i en V-12 motor og rækværket formede en sinus-
kurve. Hun tog en salmebog og ledte efter steder. Hun fandt et
hvor Gud taler til Moses.
- Dit referat er noget rod. De ti punkter du omtaler var i
virkeligheden kun otte. Kan du forklare det?
  Gud trak vejret lidt for dybt.

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

- Af hensyn til formidlingen har det været nødvendigt. Jeg
håber det er i orden, sagde Moses og drejede en finger rundt i
skægget. Som altid savnede han noget at sidde på under disse
samtaler.
- Så OK da. Men så må vi tale om det ved 2. udgave.
- Gud er vis, sagde Moses og slap skægget.
  Benedicte lagde bogen og følte et hårdt stik i armen. Hun så til
venstre på en menneskestor myg med snablen inde i hendes kød.
Det var ikke ubehageligt. Faktisk gad Benedicte ikke flytte
armen. Men det var noget flabet.
- Hvad laver du, spurgte hun?
- Jah tnaer li nonh centilidder. Jah ar igge bist i 3 dahe.
- Det kan man da ikke.
- Dnet udsavvn r sværdd a bevize.
  Mindst 2000 øjne kiggede ned på snablen der pulserede for
hvert pump. To af disse øjne tilhørte Benedicte. Jeg kan ikke
røre mig og den myg er ved at suge mig tør, tænkte hun. Hvad
skal jeg gøre?
- Hvor meget blod skal du have.
- Zirga nogh.
  Jeg må væk. Tænk på noget rigtigt rart.. Nej! Ikke den. Stop.
Hun holdt vejret, men så kom den alligevel og hun gik nu på en
hospitalsgang i hvid uniform. Langs væggen lå hjerter i krampe
og luften bar de døendes lugte.
  På en madras lå en ældgammel plettet klo og kradsede i lagnet.
To kuløjne med kranium kaldte på Benedicte. Næsen var dæk-
ket af en lille rød klovnebold. Et eller andet fik Benedicte til at
indse at den ikke skulle nævnes.
  Det var sværere at se bort fra en tatovering af præsident Nixon
på halsrøret. Selvom billedet foldede i det lodrette plan var
Nixons ansigt genkendeligt. Når mumien trak vejret gjorde
Nixon det samme.
  Uhyggeligt.

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top

- Åh, jeg må tale med dig!
  Kloen greb i luften og Benedicte tog den i sin hånd.
- Hvad vil du sige, spurgte Benedicte med et stigende ubehag.
- Jeg skal lige finde på noget først.
  Benedicte snøftede og den gamle kone begyndte. Bolden og
Nixon bevægede sig. Når konen bøjede sit hoved så det ud som
om Nixon fik bolden i nakken.
- Mit liv har været en fiasko. Jeg har spildt tiden og har intet
tilbage.
  Den var tung, men Benedicte havde selv en mor.
- Har du nogen børn?
- Måske.
- Ser du dem aldrig.
- Kun ved fødslen.
- Har du været gift?
- Ja. Ja. Ja og Ja har jeg sagt i kapellet.
- Noget godt må der have været. Alle har gode minder.
- Nu skal du høre min pige. Jeg har fundet 3 ting der har givet
mit liv værdi. Mode, sprut og sex. Og det er altså svært at skaffe
her på gangen.
  Bolden snurrede og Nixon rystede på hovedet. Men så sad hun
stille.
- Måske kan jeg ikke nyde det mere..
  Benedicte kunne godt se det svære i at skaffe mode og sex,
men sprut burde kunne lade sig gøre. Hun så sig om og ganske
rigtigt stod der en minibar ved siden af defibrillatoren.
- Må jeg byde dig på en drink?
- Gider du at lave en Dry Martini?
- Sågerne frue.
  Benedicte ventede til et par tvillinger havde passeret. Måske er
de trillinger med en meget stor sorg i livet, tænkte hun og
miksede en kande. Den gamle drak yndefuldt men tæt af glasset.
Når hun sank skreg Nixon på Gud

Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det var noget af det, sagde Benedicte beruset af succesen og
vendte sig mod en designer. Han svansede nærmere og betragt-
ede problemstillingen.
- Vi er dybt inde i et katastrofeområde, hvinede han. - Her kan
kun blive tale om førstehjælp.
  Han så sig hurtigt omkring.
- Nu har jeg det, sagde han og snappede en blå plasthætte fra en
vogn. Med en saks klippede han en lang spiral ud og bandt den
om panden på det tørre kranie. Alle på gangen kunne se det
pyntede og en halv time efter gik mange med blå plastpande-
bånd. Resten ledte efter hætter.
- Nu til det sidste, sagde Benedicte.
- Uhh, sagde skelettet.
  Hun hviskede noget i Benedictes øre. Benedicte nikkede og
trådte tilbage, mens Clark Gable klædte sig af og krøb op under
dynen. Som mors pige vendte Benedicte sig om, men hun kunne
ikke lukke ørene og lydene af vellyst og nydelse dominerede
miljøet. Det sluttede med et langt krageskrig og Gable spadse-
rende ned ad gangen i godt humør.
- Pye-ha. Det var godt. Er der mere Martini?
  Selv Nixon smilede.
- Ha' et godt liv, sagde Benedicte og var væk inden hun blev
klar over betydningen af sine ord. Nu må det vist snart være min
tur, tænkte hun. Hvad skal det være?
  Benedicte stod nu på en australsk slette og så to strudse løbe
forbi den nedgående sol. Den ene struds havde et flag om halsen
med teksten "adlyd din frygt". Den anden løb i golfsko. Bag sig
havde hun en landrover fyldt med en aboriginal ved navn Toby.
Han sprang ud af bilen og gav sig til at diskutere oprindelsen af
moral.
  Måske skulle jeg spørge, tænkte Benedicte.
- Hvordan beholder I krusningerne i håret?
- Det er desværre en stammehemmelighed, sagde Toby.

Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top

  En hemmelighed. Det var for meget.
- Bruger i fuglefedt?
- Nej, det gør vi ikke, sagde Toby og smilede.
- Hvad så med krokodillemøg?
- Heller ikke.
  Smilet var ved at stivne på Tobys ansigt.
- Jeg ved godt jeg ikke skal spørge, men jeg er bare så nys-
gerrig.
- Det forstår jeg godt, sagde Toby og nikkede venligt.
- Bruger I varme træpinde?
  Toby sukkede og satte sig ned i en lænestol.
- Ok da, så får du historien. Ser du for mange år siden sad en
lille dreng ved floden og legede med en nød. Han glædede sig til
aftenens krøllefest. Hele stammen smurte håret ind i mudder og
drejede det rundt i små ruller. Når det var tørt spiste man gris
resten af natten. Den aften var fuldstændig som de andre år.
Bortset fra en ting. Lige før høvdingen skulle erklære mudderet
for tørt oplystes himlen af et uendeligt stærkt og smertende lys.
Alle så ned og så kom det andet store glimt. Da stammen
vaskede mudderet af sad håret fast i krus. Siden da har
mennesker båret kruset hår.
  Nå, da da. Er der religion bag, tænkte Benedicte.
- Vil du have en strudsesandwich, spurgte Toby.
  Jeg vil have en tur på et museum, tænkte Benedicte så sad hun
i en gammel sofa på den Hirschsprungske Samling i Stokholms-
gade. Hun stirrede intenst på en meget rød ko i et auguststøvet
landskab. Da hun omsider kiggede væk dansede en grøn ko for
hendes øjne. Hun rejste sig på det knirkende gulv og trådte hen
over liget af en Pave. I de andre sale var gulvene dækket af stile
fra landets 5. klasser. En kustode nærmede sig med en saks og
et listigt smil. Han rakte saksen frem mod Benedicte og så ind-
smigrende på hende.
- Frøken. Jeg kunne vel ikke få Dem til at klippe et lille hul i

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

det maleri.
  Kustoden pegede på et nationalklenodie.
- Det gør jeg gerne, sagde Benedicte og klippede løs. Hun
havde regnet den ud. Kustoden derimod blev hvid i ansigtet.
Med lyden af mumlende bønner stak han af. Det var første gang
saksetricket havde virket og nu skulle der vist fortælles i
vagtstuen. Benedicte slap saksen og sprang ud fra klippen. Hun
borede sig ned i et selskab i udkanten af Hornbæk. En stor
villahave med middag for 20. En kvinde i sølv holdt tale.
- Det er ganske vist min mands fødselsdag i dag, men jeg synes
nu også at jeg bør nævnes. Jeg har da haft alt besværet med at
bestille varer og catering.
- Ja, du har, sagde de andre.
- Og jeg har ordnet indbydelserne og købt gaver.
  Damen i sølv strålede over sin indsats.
- Ja, du har ordnet det hele så flot, sagde de andre.
- Og jeg har da også snart fødselsdag.
- Tillykke, tillykke, råbte de andre.
  Benedicte så sig om efter manden. Han stirrede direkte på
hende og smilede. Hans varme øjne erobrede hende og hun gik
hen og satte sig på hans skød. De kyssede længe, mens hans
kone talte videre om indretningen af huset. Benedicte nød hans
aftershavelotion, men så fik hun øje på en hånd der kom ud af
villamuren. Den vinkede hende hen til sig og da Benedicte kom
nærmere så hun to små børn sidde på græsset og slå løs på
hinanden.
- Hov, hov, sagde Benedicte. - Hvad er der galt?
- Hun fremturer med sine ulogiske påstande, sagde den lille
dreng og løftede en skovl.
- Han forstår kun matematik, sagde pigen og stak med sin rive.
- Hvad skændes I om, spurgte Benedicte og satte sig på hug.
- Hun påstår at jeg ignorerer hende, mens jeg i virkeligheden er
optaget af at skaffe sand.

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

- Hvad skal jeg med sand, hvis jeg ikke har nogen at lege med.
Sand kan jeg selv skaffe, fnøs den lille prinsesse.
- Uden sand ingen leg, sagde drengen og troede samtalen var
slut.
- Vi kan da lege noget andet. Vi kan lege kærester.
  Den lille dreng slap skovlen og kastede sig over hende.
- Det ved jeg godt, hvordan man gør, sagde drengen. - Mor og
onkel Bob viste mig det i morges.
- Pas på riven, sagde Benedicte, men for sent. Drengen skreg og
pigen hylede.
- Jeg henter noget sand, sagde drengen og trak af sted med sin
skovl og sin spand.
- Ih, hvor er han besværlig, sagde pigen og rystede håret.
  Benedicte gøs ved denne oplevelse. Uhyggeligt, måske er det
genetisk, tænkte hun. Jeg må spørge B.B. King.

BENEDICTE:

B.B. King:





BENEDICTE:


B.B. King:



BENEDICTE:
Hvorfor er mænd og kvinder så forskellige?

Jeg tror der er tale om to arter. På den bag-
grund er lighederne forbløffende. Måske er
der ligefrem tale om parallelle livsformer, der
har valgt at samarbejde på et meget tidligt
stadie af livets udvikling.

øh.. Jeg mente nu mere.. hvorfor de opfører sig
så forskelligt.

Det hele hænger jo sammen. Men spørger du
ikke om noget andet? Nemlig hvad du kan
gøre ved det?

Det var nok det, jeg mente.

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

B.B. King:






BENEDICTE:

B.B. King:










BENEDICTE:


B.B. King:

BENEDICTE:




B.B. King

BENEDICTE:
Du kan skaffe dig indsigt i det andet køns
følelser som er baggrunden for deres  tanke-
måder. Du kan derefter vælge at forsøge at
ændre det andet køn eller du kan vælge at
acceptere forskellen og indrette dig derefter.
Det sidste vil  give kærlighed og fred.

Har du selv gjort det B.B.?

Siden jeg blev født har jeg iagttaget og
analyseret kvinder. Jeg har nu en betragtelig
viden, men må efter mange år endeligt kon-
kludere, at jeg ikke fatter en skid.
  Tilsyneladende ligegyldige ting får enorm
opmærksomhed hos dit køn, Benedicte. Og
store væsentlige områder berøres sjældent
eller aldrig. Min værste indvending er Jeres
konstante brok. Jeg har gjort alt for at gøre
min kvinde tilfreds!

Ja, du synger et sted at du gav hende 7 børn
og nu vil hun give dem tilbage.

Det er desværre sandt.

Har du prøvet at give kvinderne det de i vir-
keligheden vil have?

B.B. King hvisker

Mener du bank og kølle?

Nej, det gør jeg bestemt ikke.

Side 16: Forrige side Gå til Top

B.B. King:

BENEDICTE:

B.B. King:

BENEDICTE:

B.B. King:



BENEDICTE:

B.B. King:

Hvad er det så?

Det skal du jo gætte.

Lige netop. Hvorfor kan I ikke bare sige det?

Vi ved det jo ikke selv før vi prøver det.

Århh....

B.B. King holder sig på panden

Gæt hvad jeg har brug for nu!

En ambulance



En ambulance, tænkte Benedicte og var pludseligt tilbage i vir-
keligheden. Hun var kørt galt med bilen.
  En redder kiggede ind ad den smadrede siderude.
- Har du smerter, spurgte han.
  Benedicte havde ondt i brystet og knæene. Hun pegede og red-
deren nikkede.
- Hvad skete der, spurgte han og begyndte at få hende fri af
selen.
- Bare jeg vidste det.






 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen