Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 3 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 3


S-togsmanden


  Halfdan løb op og ned af perronen. Han havde ikke været i et
tog i 33 minutter og situationen udviklede sig foruroligende. En
ulykke på Hovedbanegården forsinkede alle linier og Halfdan
begyndte langsomt at fatte tanken om at der kunne gå længe,
længe uden tog.
  Mens uroen hærgede overvejede han sine alternativer. Han
kunne styrte ned og tage en bus. Det var ikke det samme men alt
andet end den tomme perron. Hans blik for rundt og hans bryst
forsøgte at fylde allerede fyldte lunger. Han kunne ikke tænke
videre og behovet for dog at gøre noget tvang ham til at vælge.
Han hvirvlede ned af trapperne og måtte vente i 4 minutter før
han kunne gå op i linie 16 mod Hovedbanegården. Vejret var
gråt men tørt og varmt så bussen var kun halvfuld. Halfdan
erobrede et tomt sæde nede bagved og forsøgte at finde en
magelig stilling. Han kom i tanke om sit eget løfte sidst han var
tvunget til at køre i bus. Han havde lovet sig selv at det var
tilladt at tænke på - ja afspille og opleve den dag hvor det hele
startede.
  Som altid før han gav sig lov til at tænke på dengang mærkede
han bruset i kroppen. Bruset af eksploderende livsflænsende
glæde fra den søndag eftermiddag for 7 år siden. Han spændte i
armene og strakte sig i sædet. Og så lod han billederne strømme.
Først lyset en dag i den sene maj. Solblinkene i det nye grønne.
Skæret i togets varme røde. Og nu.. nu...

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

  Nu hendes ansigt en meter fra ham. I halvprofil med blikket
vendt mod vinduet...
  Hendes modbevægelse til togets ryk. Elegante yndefulde
bedårende sugende svaj. Linierne på hendes hals og skuldre.
Blide overgange og bløde kurver. Hendes... nej nej det gik for
hurtigt. Han tvang sig til at se ud af vinduet hvor utallige
mennesker levede stille tilfredse liv uden at kende til hans
umådelige tragedie. En passion så stor at den måske kan knække
et menneske.
  Så hjælp mig dog tænkte Halfdan i bussen - lad mig aldrig
miste min drøm. Han lod sig føre med strømmen igen og snart
strakte nydelsen sig. For første gang nogensinde startede det
med saligheden ved at se hendes hår skinne i gyldenbrune
nuancer. Spillende på hver side af det yndigste ansigt i verden.
Den mave der anedes bag blusen. En navle. Helt ren.
- Kan du ikke sidde stille?
  Han så hastigt op. En halvgammel kone gloede irriteret på
ham. Det gik med pinefuld skam op for ham at han havde taget
sig i skridtet. Den smukke sky af billeder forsvandt og han ind-
så taknemmeligt at det var Hovedbanegården næste gang. Han
hadede at være udendørs og var forbløffet over vejret. Det var
nu dejligt solskin og vindstille og turen gik godt ind i mørket på
Hovedbanen. Der var alt for mange mennesker  og han måtte
kæmpe sig op mod strømmen. Så nåede han trappen til
perronen mod nord. Et tog stod og ventede og han sprang ind i
den nærmeste vogn mens fløjten trillede.  Han fik rejsevant
klemt sig ned mellem en træt malersvend og en ung pige med
hovedet i en støjklemme.
  Han sukkede og begav sig til at iagttage kvinderne i vogn-
sættet. Alle var kasseret inden Vesterport. Han gled ind i
rutinen. Afsøge perronen mens toget kører ind. Iagttage alle
påstigende kvinder. Undgå drømme. Vente. Afsøge næste per-
ron. Og hver gang mærke et stik af forventning fulgt af en mild

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

skuffelse. Han tillod sig en farlig luksustanke. Syv års jagt efter
en kvinde set i et par minutter i et S-tog. Altid køre i tog. Kun
leve rigtigt i toget.
- Goddag. Må jeg se kort eller billetter?
  Da togrevisoren så Halfdan løftede han bare hånden og gik
videre. Halfdan mødte ham næsten dagligt, men i dag var om-
stændighederne ikke til samtale. Halfdan tænkte på sit fantasi-
liv der var blevet afgørende mere mørkt i det sidste halve år.
Visse fantasier var blevet så slidte at kravet om variation havde
tvunget tankerne over i temaer som lå tæt op af hans besættelse:
Drømmen om at eje den fuldendte kvinde.
  BANG
  DONG-G-G.
  DINNNGGGGGGGggggggggg
  HENDE
  HENDE
  UDE PÅ PERRONEN
  Men toget var lige sat i gang
  Dørene var lukkede
  Vognene accelererede
  For sent
  Desperat
  Nødbremsen
  Hvin.

  Toget stod stille og Halfdan vred allerede i døråbneren. Han
masede sig ud på det yderste af perronen og begyndte at løbe
tilbage mod udgangen. Rædslen om at hun skulle slippe væk
forhindrede ordentlig vejrtrækning og efter få skridt prustede
han højt. En vand i lommen slog mod hans brystkasse og nu
begyndte folk at stå i vejen. En barnevogn havde nær tvunget
ham i skinnegraven. Han nåede døren uden at have set hende.
Var han løbet forbi? Han småløb tilbage og så sig vildt

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

omkring. Et tog kørte ind og han stillede sig hen og så ned
langs togstammen. Men hun stod ikke på. Så må hun være gået
ud.
  Han styrtede hen til døren. Rev den op og nedlagde en ung
dreng på skøjter. Videre. Ned ad trappen og ud på gaden. Hvor
var hun? 3-eren kørte og han kastede et kort blik på ruderne.
Der sad hun! Med sit engleansigt og håret der var blevet mørk
kastanie.
  Han skreg og begyndte at løbe, men der var langt til næste
stop og en TAXA var umulig at skaffe her. Men han kendte 3-
erens rute så han havde stadig en chance. Han løb op til
Strandboulevarden og tak for det stod en TAXA med grønt
skilt. Han vurderede hurtigt. Bussen måtte nu være nået til
Østerbrogade måske et stykke ned af Blegdamsvej. Han rakte
chaufføren 500 kr.
- Vi skal nå 3-eren. Kør.
  Den kvikke hindu trådte på pedalen og vred sig ind ad Ndr.
Frihavnsgade. Ved hvert stoppested gloede Halfdan desperat i
alle retninger for at sikre sig, at hun ikke var stået af.
  Endeligt nåede de bussen ved Panum. Halfdan løftede en
hånd, men hinduen var allerede i færd med at bremse. De holdt
bag bussen ved stoppestedet og Halfdan fór ud og løb hen langs
siden af bussen. Åh. Hun sad der endnu med hovedet i den
vinkel han huskede. Åh. Livet. Han satte sig ind til hinduen i
TAXA'en. Efter bussen igen. Halfdan tjekkede omhyggeligt
alle stoppesteder. Nørrebrogade? Næh. Rantzausgade?
Åboulevarden? Rolighedsvej. Ja. JA. JAHHH. Dér gik hun den
skønne. Åh. De smukke ben. Kunne de virkeligt være smukkere
end han huskede?
- Pas på sjælen, sagde chaufføren og Halfdan nikkede.
  Hun var drejet ned ad Rolighedsvej og Halfdan fulgte efter på
den anden side. Hun så sig ikke tilbage og Halfdan måtte
koncentrere al sin vilje om... ikke at løbe over til hende og tage

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

fat i hende og kysse hende og ... Han tvang tankerne væk fra
emnet og blev pludseligt klar over at han var våd af sved og
fuldstændigt følelsesmæssigt udmattet. Og han mærkede en
fornuft han sjældent mødte. Få adressen. Få adressen. Få
adressen. Gå hjem. Gå hjem. Vent. Tænk. Han så hende låse
sig ind i nummer 20a og han så hende nå op til 2. sal gennem
vinduerne i opgangen. Men ikke 3. sal. Han løb ud foran en
cyklist der sukkede meget højt, men Halfdan så allerede med
ufattelig interesse på de to mulige navne. B. Nielsen eller
Jesper Hyldegaard. B. Hvad var det? Bente? Birgitte? Britta?
Han måtte vide det. Uden tøven trykkede han på 4. sal t.v.
- Hahloo, lød en gammel spinkel damestemme.
- Reklamer, sagde Halfdan og åbnede døren da den summede.
  Postkasserne hang i to rækker og dér var hendes. Men der stod
kun B. Nielsen. Han måtte op til døren og listede forbi mindst
én sprække med øjne inden han kunne læse navneskiltet. Der
stod det. Benedicte Nielsen. Han forsvandt ud af opgangen og
løb tilbage mod H.C. Ørstedsvej. Han fangede en TAXA.
  Og der kom erkendelsen rullende.
  Han skulle aldrig mere bruge sit liv i S-toget. Hun var fundet.
Målet var nået. Han sank sammen i TAXAen. Det var et
vældigt ansvar at drømmen nu var blevet virkelighed. Nej. Det
kunne ikke være rigtigt at han på sejrens spids skulle føle sig
ensom og tom. Det der stod tilbage var jo alle de gode ting med
Benedicte. Åh. Navnet sang i hans hoved og kunne næsten
smages på tungen. Fuldstændigt uventet blæste en varm glæde
igennem ham. Hun lever. Hun findes. Han mærkede en stærk
lyst til at lære hende bedre at kende. I virkeligheden vidste han
intet. Men der var noget han kunne gøre. TAXAen stoppede
foran den store grå villa på Aurikelvej og han løb ind og hen til
telefonen. Han bestilte en rose for hver måned han havde ledt
efter hende. Benedicte hedder hun! Han nød at sige hendes
navn og adresse. Men da stemmen spurgte om der skulle et kort

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

med tøvede han og bad derefter om at være anonym. Benedicte
skulle langsomt vænnes til tanken.
  Halfdan lagde sit overtøj og låste sig ned i kælderen. Til sine
samlinger af fotos. For Halfdan havde en fetich. Han elskede
navler. Kvindenavler. Som han havde fotograferet (sommer)
eller klippet ud (vinter). Igennem årene havde han udviklet et
omfattende katalogiseringssystem med mange nøgler. Navlerne
var opdelt efter udseende. Om de var lange eller brede. Dybe
eller høje. Hudkvalitet og -farve. Hans største lyst  var navler
med fastgjorte smykker. Nogle var piercede andre var limet
fast. Han tog forsigtigt en konvolut frem med tre slidte
fotografier af navler han mente lignede hendes. Hun hedder
Benedicte! Åh, han glædede sig til at se Benedictes navle. Åh,
bare der var en lille ring i kanten af den smukke hud. Han
sukkede og lagde sig på sengen.

  De næste dage gik for Halfdan med at overveje fremgangs-
måden for den gyldne fantastiske forening mellem to ens sjæle.
VI. Ordet sang i hans hoved og glæden og spændingen brusede.
Jeg må have en nøgle til hendes lejlighed, tænkte han, det vil
hun more sig over når jeg fortæller det. Halfdan benyttede sig
af menneskers svaghed for penge til at skaffe sig nøgler til
Benedictes port, gadedør, hoveddør og bagdør.
  Han havde nu fri adgang til Benedictes hjemmeliv og på det
første besøg bemærkede han sin buket i en smuk fajancevase i
stuen. Dagbog og billeder er det vigtigste, tænkte han og
begyndte at lede i den store kommode i entreen. Men stoppede
så. Endnu ville han ikke efterlade spor af sin eksistens. Endnu
ville han ikke vise sig for sin elskede. Det skulle være en
drømmende overraskelse. Desuden var det bedst med
systematik. Han gik ind i soveværelset og begyndte i det
fjerneste hjørne. Intet i natbordet udover læbepomade og et
brugt papirlommetørklæde. Bag natbordet fandt han en rund

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

guldørenring med indlagte sølvstriber. Den blev omhyggeligt
lagt i et stykke papir og placeret i hans kalender. Allerede nu
var besøget en succes og han følte sig jublende opstemt.
Fantasierne malede i hans hjerne. Billeder stod i kø for at blive
vist. Han prøvede at stoppe dem og de kom som skygger og
halve løgne. Hans krop brændte og en sveddråbe løb i
armhulen. Tanken om at finde  fotos af hende og måske en
dagbog fik ham til at stønne og krumme sig sammen. Han
vaklede og støttede sig til væggen.
  Det ringede på døren.
  Halfdan frøs til salt.
  Brevsprækken knirkede.
- Benedicte, er du der.
  Det var en gammel dames stemme og Halfdan kunne nu rejse
sig og snige sig ned ad køkkentrappen. Denne gang forsvandt
han mod Bülowsvej.
  Først da han lidt senere sad med et stort glas cognac og havde
drukket et par gange kunne han puste ud og med nogenlunde
rolige hænder åbne papiret og tage øreringen frem. Den var
fuldstændigt som han huskede. Glat og komplet hele vejen
rundt. Den kunne bruges som navlering! Halfdan rystede og
ringen faldt ned  på papiret. Han greb efter den med et stik af
rædsel og sukkede lettet da den lå i hans hånd igen.
  Igen sprang billeder frem på hans fantasiskærm og igen
lykkedes det at fortrænge dem med løftet om at give dem frit
løb lidt senere. Men nu var det på tide at gøre en ny gestus for
Benedicte. Halfdan så på sit ur. Hun er ved at komme hjem fra
arbejde. Han tænkte sig om. Jo - en anonym kurv. Denne gang
med et kort. Men hvad skal der stå? Han satte sig ved skærmen
og begyndte at lave et kort.
  Han skrev teksten og tjekkede resultatet inden han skrev kortet
ud. Som baggrund havde han valgt et stykke solbrændt hud.
Men uden navle! Kun et glat varmt stykke hud. Som tekstfarve

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

havde han valgt brændende rød med sort skygge. Det fik ordene
til at stå i relief i huden.


7 års venten er 70 års lykke

  Han satte sig igen ved skærmen og fandt et gavefirma der
modtog anonyme betalinger med kodeord. Først valgte han en
smuk kurv af flettet pil i flere farver og i en halv time gik han
på indkøb i parfumeafdelingen. Kurven blev fyldt med cremer,
sæber, make-up og en Ladyshave. Han overførte beløbet og
kortet og følte en stor glæde ved at forestille sig Benedictes
reaktion, når budet ringede på. Åh, livet smiler. I morgen kunne
han besøge hendes lejlighed igen. Og finde fotos og måske en
dagbog. Spændingen fik ham igen til at krumme sig sammen og
han måtte ud at gå en tur. Det skete ellers meget sjældent.
  Han vandrede rundt i flere timer og passerede for anden gang
en telefonboks. Men denne gang kunne han ikke lade være.
Han trykkede nummeret og hørte ringetonen. Han hørte
telefonen blive taget, men tabte røret da han hørte hendes
stemme. Som en bæk i bjergene tænkte han og stak af. Åh, min
Benedicte, åh min elskede. Hjemme satte han sig ved
samlingen men blev snart nødt til at lægge sig på sengen.

  Næste formiddag stod han igen i Benedictes soveværelse. Alle
varerne i kurven stod på kommoden. Hun har prøvet dem alle,
tænkte han begejstret. Men tog sig derefter sammen. Syste-
matik. Han gennemgik alt i soveværelset. Der gik meget tid
med at mærke og lugte til hendes tøj. Særligt det snavsede
kunne han vanskeligt slippe. Åh, han krummede sig. Men han
fandt ingen dagbog. Han fandt ingen billeder. Han fandt ting
der gjorde hende smuk og ting han ikke ville vide mere om.
Viden om bumser, underliv og dårlig ånde. Han var meget i

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

tvivl men bestemte sig så for at låne en rød sok fra vaske-
kurven. Selv tænkte han på det som kærlig interesse for den
elskede. Det vil hendes sjæl kunne forstå.
  Han listede ind i stuen og begyndte med kommodeskufferne.
Og fandt i nummer to en æske med fotografier. Benedicte i alle
aldre. Han valgte et ud som var taget for få måneder siden.
Benedicte i solen på en cafe! Han lagde omgående billedet i
inderlommen og satte æsken på plads. Han vidste at det var nok
for i dag og fortrød han ikke havde medbragt et erstatnings-
billede. Måske en navle med en hvid sten. Eller måske ...
  Hjemme arbejdede han mange timer med at udvælge egnede
fotos af navler. Efter sin bedste viden havde han valgt de
ypperste eksempler inden for de 10 hovedkategorier. Han
brugte tid på at finde den bedste rækkefølge. Bagefter var han
for udmattet til at lægge en plan. Han ville fantasere over det
først. Han lagde sig på sengen. Med den røde sok og billedet af
Benedicte på cafeen.
  Om aftenen tog han navle nummer 10 igennem sin foto-
behandler. Fotoet forestillede en navle med en ring næsten
mage til Benedictes ring af guld med sølvstriber. Navlen var nu
renset, rettet og skrevet ud på godt papir. Han prøvede flere
gange at skrive et følgebrev, men hver gang blev forklaringerne
for lange. Han valgte at sende navlen anonymt. På en måde er
billedet selvforklarende. Hendes sjæl vil med det samme forstå
betydningen. Halfdan glædede sig og skyndte ned til post-
kassen. Den var endnu ikke tømt.
  Bag efter gik han rastløst rundt i kvarteret. Han overvejede at
ringe igen for at høre stemmen, den vidunderlige lyd af den lille
bæk. Men nej. Den navle skulle få lov til at danne mening på
sine egne betingelser. Han orkede heller ikke at gå hjem til sin
samling. Han gik ind i et supermarked og købte en flaske
whisky. Mens han gik drak han store slurke af flasken og blev
snart påvirket. Først i det sekund han var på vej ind af døren til

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top

S-togsstationen blev han bevidst om sin handling.
  Gammel vane.
  Han grinede anstrengt til sig selv og gik videre. Snart var han
så nær Benedicte på Rolighedsvej og nu særdeles påvirket. Nej.
Nej. Nej. Jeg må vente. Han fandt en TAXA og kørte på en
runde efter pornoblade. Åh. Navler. Natten ville blive lang.
  Dagen efter følte han sig meget dårlig. Han ryddede op i
arbejdsværelset, hvor han havde siddet og klippet i blade. Der
lå stumper med nøgen hud over det hele og Halfdan mærkede
kvalmen i sig. En uendelig lede fyldte sindet og han mærkede
selvhadet og de negative tanker komme tilbage. I virkeligheden
havde hans tilværelse altid været meningsløs bortset fra
nydelse. Glæden havde altid været kortvarig og uden varme.
Det store sug efter kærlighed brændte stærkere end nogensinde
før og fik ham til at krølle sammen i sofaen. Og trangen til
lykken med Benedicte blev pludseligt meget stærk. Skal jeg
besøge hende? Han var lige ved at svare ja, men besluttede sig
så for at skrive et brev. Det var på tide at gøre kontakten mere
personlig. Da han var færdig med at rydde op og alt var som det
skulle være forsvandt kvalmen og selvhadet. Han satte sig og
begyndte at skrive.

Min egen Benedicte

Jeg så dig første gang for 7 år siden. Du er den smukkeste og
mest vidunderlige kvinde i verden og jeg er lykkelig for at have
fundet dig igen. Jeg elsker din hud, Benedicte og er meget spændt
på at se din navle. Du får en gave mage til den på billedet fra i går,
når vi mødes første gang.
I længselsfuld venten...

din H.


Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top

  Dagen efter var Halfdan igen i Benedictes lejlighed. Han ledte
kort og fandt dagbogen i en lille skuffe i chatollet. Den var
smukt indbundet og ca. halvdelen var udfyldt. Han var lige ved
at slå op på sidste nye notet , men turde så ikke alligevel. Han
satte sig i sofaen og rystede. Han kunne mærke at der var store
ting på spil. Han svedte og frøs og kunne ikke tænke klart. Han
trak vejret dybt . Negative katastrofetanker lurede på kanten af
bevidstheden og han måtte tvinge sig til at forvente alt. Han
åbnede bogen og læste de sidste linier.

Utroligt! Har i dag modtaget en stor buket roser fra en ukendt.
Har spekuleret som vanvittig, men kan ikke komme på hvem det
er. Bare det ikke er en joke.

Modtog her til aften en pakke med bud! Det var en kurv med alt
muligt lækkert. Cremer, sæber osv. og en Ladyshave (!) Men
ikke noget navn på kortet. Og kortet forstår jeg ikke helt. 7 års
venten? Har han ventet i 7 år? Hvem er han? Det er ulideligt at
gætte. Måske er det ham jeg har længtes efter så længe. Bare
han er højere end mig.

I dag modtog jeg et billede af en navle med en ring. Hvad kan
det betyde? Er det en leg?

Det er altså meget underligt. Fik i dag et brev fra H. Ja hvem
er det? Og teksten var underlig. Hvad er det med min navle?
Hvorfor nævner han den? Er han navlefreak????????


Halfdan læste det igen og sad stille et øjeblik før han sukkede
af lettelse. Hun kaldte ham drømmefyren. Han var så glad at
han ikke tog sig af  hendes lille misforståelse med hensyn til
navlerne. Det skulle bare forklares. Han var lige ved at skrive
det i hendes dagbog, men ombestemte sig. Når han kom hjem

Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top

ville han skrive et brev i fred og ro (han kunne næsten høre den
gamle kælling ved brevsprækken). Han lagde dagbogen tilbage
og forsvandt ad køkkentrappen. 3 timer senere sad han ved
skærmen og skrev:

Min skønne Gudinde

Du, Benedicte, er min verdens symbolske navle. Derfor er din navle
det reelle centrum for mine tanker og følelser, fantasier og håb. Jeg
ved din navle er vidunderlig. Derfor kan jeg ikke vente med at se den,
slikke den, elske den, pynte den. Vidunderlige ting vil ske fra første
gang vi ses. Det ved vi.

til din sjæl fra
H.


Halfdan nåede brevkassen, men havde en slem aften og nat.
Om formiddagen sad han igen i Benedictes sofa med hendes
dagbog. Hans hænder rystede og han kunne næsten ikke åbne
siderne. Han læser hendes ord fra den foregående aften:

Fik brev fra denne H. i dag og ved ikke hvad jeg skal gøre. Han
lyder meget sær og uhyggelig med al den snak om min navle.
Han vil slikke den! Føj. Hvad er det for noget? Hvis han nu er
en sindssyg freak,  der er ude efter mig? Måske skulle jeg tale
med politiet. Det er  typisk mig. Når der endelig dukker en
mand op så er han pervers!


  Dagbogen gled ned på gulvet med et bump. Halfdan sad bleg
og låst i sofaen. Benedicte havde brugt det ene ord han ikke
kunne tåle. Det ord hans mor skreg til ham da han som 7-årig
omsider havde plaget hende til at lade ham kysse hendes bare
mave. Han vidste det var forkert men alligevel kunne han ikke

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

lade være med at stikke tungen ind i hendes navle og køre den
rundt. Hun rev ham i håret og sprang op. Og råbte ordet igen og
igen, mens hun slog ham så hårdt hun kunne. PERVERS.
  Chokket havde været så stort at det først senere gik op for
ham, at hans mor aldrig ville elske ham mere.
  Brevsprækken knirkede.
- Jeg ved der er nogen, lød den spinkle gamle stemme.
  Halfdan lagde hurtigt dagbogen på plads og stak af som han
plejede. Benedicte var ved at reagere på samme måde som hans
mor og han vidste, at Benedicte aldrig ville blive hans. Sorgen
var næsten ubærlig og han sad i sin sofa længe med overtøjet
på. Drømmen var ovre, det nyttede ikke noget at blive ved. Der
er ikke mere jeg kan gøre. Han sukkede og græd og kunne
derfor ikke høre den svage stemme bagved der begyndte at
hviske til ham. Men ordene blev tydeligere og til sidst forstod
Halfdan, hvad han kunne gøre for at slutte det ordentligt. Han
kunne give hende en gave og han vidste hvad det skulle være.

  Om formiddagen var han i Benedictes lejlighed for at for-
berede den sidste aftens begivenheder. Begivenheder! Nej, stor-
slåede... Billeder gled ind på hans skærm og måtte viftes og
slås væk. Han mærkede blodet sprænge sig vej i årene og måtte
tage en slurk af Benedictes Southern Comfort. Ædr. Men nu
kunne han fortsætte. Han fyldte en sprøjte med stoffer der
bedøver og sletter hukommelsen 12 timer tilbage. I køleskabet
lå de sædvanlige madvarer hos en enlig kvinde der gerne vil
leve sundere. Halfdan overvejede længe, men det blev omsider
til en halv avocado med løg pakket ind i sølvpapir. Han
injicerede væske flere steder i pakken og lagde den så tilbage
nøjagtigt som den havde ligget. Åh, min Benedicte. Han
sukkede dybt.
  Ventetiden tilbragte Halfdan hjemme med anstrengte fanta-
sier. Klokken 11 om aftenen stod han i Benedictes lejlighed for

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

sidste gang. Loftslyset var tændt i soveværelset og Benedicte lå
på sengen på ryggen. Som om hun havde siddet op og var
væltet tilbage. Hun havde åbenbart været på vej i bad for hun
var kun i ført trusser. Navlen var fuldt synlig og Halfdan var
ved at synke sammen. Hendes navle var spændt lang og dyb
som for 7 år siden da hun havde rejst sig for at åbne vinduet i
kupeen. Hendes tøj var kort gledet fra hinanden og billedet af
hendes navle havde han bevidst fortrængt til han så den igen.
Åh Benedicte min sorg.

  Halfdan lagde forsigtigt Benedicte længere ind i sengen og tog
sin lille kuffert op på skødet. Han kunne ikke lade være med at
kysse navlen let inden han vaskede og rensede huden. Han tog
guldringen med sølvstriber frem. Efter grundig rensning blev
den omhyggeligt placeret i tangen. Halfdan havde på forhånd
bestemt sig for klokken 10 positionen og klemte nu fast og
jævnt ringen igennem huden. Han lagde derefter udstyret på
plads i kufferten og stillede den på gulvet.
  Ringen sad perfekt.
  Halfdan sad et øjeblik og nød den vidunderlige navle med den
smukke ring. Sølv- og guldblinkene fik den gyldne hud til at
lyse. Han tog kameraet op og begyndte at filme fra alle vinkler.
Navlen sprang direkte ind i hans øje og han pustede højlydt.
Igen måtte han fortrænge impulserne ved at hviske for sig selv.
  Da han var færdig med kameraet lagde han Benedicte under
dynen og trak den op omkring hende kind. Inden han forlod
lejligheden fyldte han den med spor. Tomme brugte glas. Ting
i vasken og på toilettet. Spredt tøj og skæve møbler m.m.
  Halfdan kiggede en sidste gang til Benedicte. Hun trak stadig
vejret tungt og han drejede hende om på siden. Han lagde et
brev på hendes natbord og forsvandt for sidste gang fra
lejligheden.
  Brevet lød:

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

Åh du skønne Benedicte !!

Uendeligt mange Tak for i aften. Det var sødt af dig at lade mig
komme på besøg selvom du var bange. Men vi hyggede os og det var
et utroligt øjeblik da du gik med til at få en ring i navlen. Jeg håber du
vil vil være god mod dig selv og lære at nyde livet. Tak for alt!

Vi ses ikke mere. Jeg vil aldrig glemme dig.

H.


  Halfdan havde siddet i sit bibliotek i flere døgn. Han kunne
ikke sove og var nu desperat. Der var noget helt galt. Ikke med
ringen og Benedicte. Det havde efterladt en god følelse. Det
måtte være noget andet. Han havde grublet uafbrudt og var
ingen vegne kommet. Han havde igen tænkt selvmord men var
kommet fra det. Han tillod sig at tænke på den pakke med
billeder af Benedicte. Pakken skulle først åbnes, når han kunne
slappe af og nyde billederne. Han prøvede at slippe dem, men
mærkede en hurtigt stigende uro. Var det billederne? JA. Råbte
en stemme derude. Halfdan skyndte sig op til skrivebordet,
hvor han åbnede pakken. Der gik et stykke tid med bare at se og
nyde. Men så begyndte en ting at blive bevidst. Pludseligt
forsvandt blodet fra hans ansigt.
  Der var det!
  Han tog luppen frem. Jo det var rigtigt. Benedicte havde et
lille modermærke på indersiden af navlen. Han satte sig op,
lagde hænderne på bordpladen og lukkede øjnene. Han lod
billedet af den skønne i S-toget komme frem. Billedet af navlen
der er udstrakt mens vinduet åbnes. Og der er sandheden. Den
skønne har ingen plet i navlen. Han ser nu på ansigtet.
  Det ligner utroligt, men har ikke Benedictes rynker ved
øjnene. Benedicte var ikke den skønne! Halfdan fordøjede

Side 16: Forrige side Gå til Top

omsider kendsgerningen. En dyb varme gled ud i hans krop og
så fungerede fornuften igen. Han så på sit ur.
  Klokken var lidt i ti.
  Han kunne nå et tog.





Fra Benedictes dagbog:

Jeg er fuldstændigt chokket!! H. var her i går aftes!! Der sidder
en ring i min navle! Endda min egen ring som jeg troede var
væk. Og jeg kan intet huske. Drak jeg så meget? Og det med
ringen. Det er modbydeligt at tænke på. Men den sidder godt
og er virkelig pæn, så jeg tror jeg beholder den, hvis der ikke
kommer betændelse..

















 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen